Hvad er osteopati?
Osteopaten er uddannelt bl.a. i fysiologi, neurologi, anatomi, biomekanik, sygdomslære og smerter. Igennem en grundig dialog med patienten og en omfattende undersøgelse, osteopaten får et overblik over patientens smerteproblematik eller funktionsnedsættelse. Sammen med pantienten planlæges opfølgende behandlinger og hvad patienten kan gøre for at forbedre sit helbred.
Osteopatien er en anerkendt manuel profession, hvor strategier for smertehåndtering, livsstilsvejledning, planlægning af aktivitetstiltag og træning m.m. indgår.
Den første konsultation hos tønderosteopati tager fra 60 til 75 min. Opfølgende behandlinger tager typisk 45 min. Det er vigtig for os, at der er god tid til patienten - tiden til en grundig undersøgelse, klinisk refleksion, behandling og en dybdegående dialog er med til at skabe forudsætningerne for et godt resultat.
Den osteopatiske patient er typisk præget af smerter eller funktionsnedsættelse, der hæmmer eller besværliggør hverdagen og fysisk aktivitet, f.eks. smerter i ryggen, nakken, bækkenet, hovedet eller ekstremiteterne.
Det handler ikke kun om problemer med bevægeapparatet, men i princippet alle fysiske symptomer. Der er tre hovedområder inden for osteopati som er tæt vævet sammen ind i hinanden:
parietal osteopati - visceral osteopati - kraniosakral osteopati
parietal ostepati: behandling af bevægeapparatet
Som en gren af osteopati beskæftiger parietal osteopati sig med kroppens knoglestrukturer, dens led og bløddelsstrukturer såsom sener, ledbånd, bruskstrukturer og fascier. Tilsammen danner disse strukturer kroppens muskulære støttesystem.
visceral osteopati: behandling af indre organer
Denne gren af osteopati bruger generelle og specielle teknikker til at arbejde med de indre organer med deres fascier, kar og nervestrukturer. Det handler ofte om fordøjelsessystemet, men her behandles også lunger, hjerte og nyrer ligesom hormonkirtler.
kraniosakral oseopati: behandlingen af hele organismen
Et andet underområde af osteopati er det kraniosakrale system, hvor de rytmiske pulseringer af cerebospinalvæsken (hjerne og spinalvæske), der kan forstås som et udtryk for kroppens vitalitet, mærkes og behandles.
